Handelsbetingelser

Nedenstående almindelige forretningsbetingelser finder anvendelse for opgaver, som Kara Statsautoriseret Revisionshus påtager sig, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1. Opgavens udførelse

Vi udfører opgaven i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder "Revisorloven", og tilhørende bekendtgørelser samt de af FSR – danske revisorer vedtagne etiske regler.

Kara Statsautoriseret Revisionshus er forpligtet til at behandle alt materiale og alle oplysninger fortroligt. Tavshedspligten gælder ubegrænset, også efter opgavens afslutning.

2. Honorar og betaling

Vores honorar beregnes som udgangspunkt efter medgået tid, medmindre der er indgået fast prisaftale. Timeprisen fastsættes ud fra opgavens kompleksitet og den erfaring/specialviden, som opgavens løsning kræver.

Udlæg afholdt i forbindelse med opgavens udførelse (f.eks. til gebyrer, transport mv.) debiteres videre til kostpris.

Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet fremgår af fakturaen. Ved forsinket betaling beregnes renter i henhold til rentelovens bestemmelser.

3. Ansvarsbegrænsning

Kara Statsautoriseret Revisionshus er ansvarlig for den udførte opgave i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

Vores ansvar er dog begrænset til det honorar, vi har modtaget for den pågældende opgave, dog maksimalt kr. 500.000 for det samlede krav vedrørende én opgave. Vores ansvar omfatter ikke driftstab, tidstab, avancetab, tab af data eller andet indirekte tab.

4. Hvidvaskloven

Som statsautoriseret revisionsvirksomhed er vi omfattet af hvidvaskloven. Vi er derfor forpligtet til at indhente og opbevare identitetsoplysninger på vores kunder samt løbende at overvåge kundeforholdet for mistænkelige transaktioner.

5. Opsigelse

Aftalen om assistance kan til enhver tid opsiges af begge parter. Ved opsigelse har Kara Statsautoriseret Revisionshus krav på honorar for det arbejde, der er udført frem til opsigelsestidspunktet.

6. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem kunden og Kara Statsautoriseret Revisionshus, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole.

Sidst opdateret: Januar 2026